Om os

Der var engang...

Jeg startede X-tension som en grafisk tegnestue i 1997. Hånd i hånd med de dejligste og mest trofaste kunder arbejdes der stadig, efter 21 år, full time med grafisk design. Jeg har designet utallige kataloger, plakater, reklamekampagner, logos, løsblade, annoncer m.m. 

 

De faglige kvalifikationer

Teknisk er jeg god når jeg er ved min mac og min elektroniske pen - ved fremstilling af grafisk materiale, der jo gerne skal ende i en trykmaskine, er det vigtigt at kunne sit håndværk - også på den tekniske side.

Mest af alt er jeg nok meget kreativ. Nogen gange for meget, siger min mand :-) Ord, billeder, farver og fortolkninger farer og flyver altid rundt oppe i hovedet - der er altid kreative tanker på spil som skal udforskes til nye billeder. 

Jeg elsker humor og at udtrykke mig visuelt og jeg elsker at forklare, altså at sætte ord på .... Derfor er mine designs, billeder og plakater altid støttet med ord. Således har jeg mulighed for at “tale” gennem billederne - men således “taler” de jo også til øjet der kigger på dem, når de hænger der til skøn skue på vægge rundt omkring.

 

“ÆGGET”, “KOGLEN” og “SVANEN” 

En sen nattetime i 2013 - sidder jeg og arbejder med en kampagne for en kunde. Det driller mig. Jeg kan ikke rigtigt ramme ideen og gør, som så mange andre gange, dét at jeg sætter hjernen på flugt.....ud i noget helt andet.....tænke, læse, kigge, bygge, kreere......inden det atter blev daggry var tankerne og de første spæde skitser for “ÆGGET”, “KOGLEN” og “SVANEN” på bordet..... 

Med dem færdige, efter en tid, og hængende på væggen, begynder jeg løbende at designe alle de andre tanker jeg har for plakater og lærredsbilleder. Samt at vise dem på sociale medier under midlertidigt brand-navn. Jeg holder fast i min strategi om at billeder skal “tale”, “sige noget” gerne en tvist af humor - altså have en mening og samtidigt være et elegant og stilrent design til bolig og erhverv.

 

Galleri & Design

I marts 2018 føjer jeg “Galleri & Design” til navnet X-tension. Med en meget stor, professionel støtte og rådgivning, finder jeg vejen til at få strikket min tid på tegnestuen sammen - til både at rumme grafiske designs og galleri. 

Den 23.marts fuldendes planen, da X-tension Galleri & Design går jeg i luften med denne flotte og funktionelle webshop, bygget af Mikkel Overgaard fra MoreThanIT. Her præsenteres og sælges design af billeder som lærreder og plakater samt rammer. I skrivende stund finder du kategorier som Design, Humor og Typografi og Ordsprog. 

Men der er mange, mange flere på vej.....eks. Mad, Børn, Dyr, Job, Natur.... 

Alle designs skal salgsmæssigt være på et niveau hvor alle kan være med, når de køber. Derfor er der idag flere prisgrupper og både lærred og plakater og mange forskellige størrelser. Du kan også møde os på messer - følge os på Facebook og Instagram og så er vi sjældendt længere væk end telefonen.

 

DET ER BARE OS 2

Min makker og gode partner, er min mand Preben. Han er en flittigbasse på lager, ved varekøb og i forsendelsen - han er aldrig bleg for lige at smutte til Ålborg eller Aabenraa hvis der er brug for det - eller deltage på messer og i aften- og weekendarbejde. 

Preben er selvstændig reklamefotograf gennem 25 år - så han er en god kritiker når øjne skal vurdere nye ideer til design og plakater. 

Vi håber at I vil tage godt imod vores plakater og designs og at I vil følge os på de sociale medier, hvor vi løbende vil lægge nye designs, konkurrencer, workshops og tip til indretning op.

Vi ved at vejen til succes er lig med hårdt arbejde og ydmyghed - og vi bestræber os på at gøre det bedste vi har lært.

 

Mange hilsner fra Charlotte og Preben