"Corona Stolen" Black Original - Grafisk fortolkning af Dansk design klassiker
Grafisk fortolkning af en dansk designklassiker “Corona Stolen”
Black Original
Kære læser
Dette billede er min fortolkning af den kendte og scenevante stol Corona Stolen. Korona (efter det latinske corona, som betyder krone) er en betegnelse for det yderste lag af solens atmosfære. Korona er kun synligt fra jorden, når der er solformørkelse. Historien fortæller at, designeren Poul M. Volther og møbelproducenten Erik Jørgensen, en sommeraften i begyndelsen af 60’erne er ved at færdiggøre stolen og samtidig får chancen for at se en solformørkelse - og netop synet at den lysende ring omkring inspirerede dem til navnet “Corona Stolen”. Samtidigt refererer de smukke led i stolens sæde også til den menneskelige anatomi med rygsøjle og ribben.
Billedet er designet og idéskabt af mig. Ophavsretten til designet tilhører mig og billedet forhandles kun hos X-tension - Galleri & Design og hos vores nøje udvalgte og her på siden nævnte forhandlere.
Kærlig hilsen
Charlotte
.