Om os
Historien om X-tension galleri & design
Der var engang...
Jeg startede X-tension som en grafisk tegnestue i 1997. Hånd i hånd med de dejligste og mest trofaste kunder arbejdes der stadig, efter 25 år, full time med grafisk design. Jeg har designet utallige kataloger, plakater, reklamekampagner, logos, løsblade, annoncer m.m.
De faglige kvalifikationer
Teknisk er jeg god når jeg er ved min mac og min elektroniske pen - ved fremstilling af grafisk materiale, der jo gerne skal ende i en trykmaskine, er det vigtigt at kunne sit håndværk - også på den tekniske side.
Mest af alt er jeg nok meget kreativ. Nogen gange for meget, siger min mand :-) Ord, billeder, farver og fortolkninger farer og flyver altid rundt oppe i hovedet - der er altid kreative tanker på spil som skal udforskes til nye billeder.
Jeg elsker humor og at udtrykke mig visuelt og jeg elsker at forklare, altså at sætte ord på .... Derfor er mine designs, billeder og plakater altid støttet med ord. Således har jeg mulighed for at “tale” gennem billederne - men således “taler” de jo også til øjet der kigger på dem, når de hænger der til skøn skue på vægge rundt omkring.
Galleri & Design
Her præsenteres og sælges fortolkninger af billeder som lærreder og plakater samt rammer. Her finder du kategorier som Design, Humor, Photoplakater, BørneBilleder, Typografi og Ordsprog.
Der er altid nye på vej..... hold dig orienteret på bl.a. FaceBook.
Alle designs skal prismæssigt være på et niveau hvor alle kan være med, når de køber. Derfor er der flere prisgrupper og både lærred og plakater og mange forskellige størrelser. Du kan også møde os på messer - følge os på Facebook og Instagram og så er vi sjældendt længere væk end telefonen. Du ringer bare!
DET ER BARE OS 2
Min makker og gode partner, er min mand Preben. Han er en flittigbasse på lager, ved varekøb og i forsendelsen - han er aldrig bleg for lige at smutte til Ålborg eller Aabenraa hvis der er brug for det - eller deltage på messer og i aften- og weekendarbejde.
Preben er selvstændig reklamefotograf gennem 25 år - så han er en god kritiker når øjne skal vurdere nye ideer til design og plakater.
Vi håber at I vil tage godt imod vores plakater og designs og at I vil følge os på de sociale medier, hvor vi løbende vil lægge nye designs, konkurrencer, workshops og tip til indretning op.
Vi ved at vejen til succes er lig med hårdt arbejde og ydmyghed - og vi bestræber os på at gøre det bedste vi har lært.
Mange hilsner fra Charlotte og Preben